Skrevet af Anders Terp, International afdelingsleder på Kochs Skole

Bedre mulighed for integration og social interaktion med deres jævnaldrende kammerater er nogle af de fordele for børnene ved at være bilingual, som beskrevet i sidste blog-indlæg.

Men ser vi isoleret på begrebet bilingual og det at være bilingual, så tegner der sig et billede af en lang række kognitive fordele ved at være bilingual, uanset om du er opvokset med to sprog eller først tilegner dig sprog to senere i livet. Det er her vigtigt at understrege, at sprog to (eller tre) skal være funktionelt. Det er ikke nok, at sproget kun aktiveres i klasseværelset.

Vi kan alle intuitivt blive enige om, at det at være bi-eller trilingual giver en lang række praktiske fordele, når vi rejser eller kommunikere med folk fra andre lande, men det er en relativ ny erkendelse, at der sker deciderede ændringer i hjernens funktion, og at de kognitive og eksekutive evner forbedres, hvis du er bilingual. Ja, selv frygtede alderdomssygdomme som Alzheimer og demens ser ud til at komme på et senere tidspunkt i livet, hvis du er bilingual.

Der opereres med overordnet set med tre typer af bilingual; compound, coordinate or subordinate. Hvilken type du er afhænger primært af, hvornår i livet du lærte at mestre sprog nummer to. I grundskolen vil vi især se compound bilingual børn, dog vil vores ældste elever typisk være coordinate bilingual, hvis de er kommet sent i gang med sprogindlæringen, mens forældrene oftest er subordinate bilingual, igen afhængigt af deres tidligere sprogudvikling.

Voksne der tilegner sig et nyt sprog, vil typisk bruge den analytiske og logiske venstre hjernehalvdel, hvilket interessant nok betyder, at de tænker mere analytisk over en given problemstilling, hvis den stilles på det nye sprog frem for på modersmålet.

Børns hjerner er mere fleksible, og de vil typisk lærer et nyt sprog med begge hjernehalvdele, så deres sprog nummer to bliver ikke kun koblet til det analytiske og logiske, men også til det følelsesmæssige og sociale. Deres andet sprog bliver begrebs- og forståelsesmæssigt sidestillet med modersmålet.

At være bilingual stiller større krav til hjernens evne til at forstå og skifte mellem to forskellige sprog, hvilket udvikler det område af hjernen, der styrer de eksekutive funktioner, der dermed bliver styrket, hvilket giver eleverne øget problemløsningsevner, de bliver hurtigere til at skifte mellem opgaver og kan bedre fokusere på en opgave og filtrere det uvæsentlige fra.

Bilingual børn eller børn der regelmæssigt udsættes for et fremmedsprog, f.eks. hvis bedsteforældrene taler et andet sprog, vurderes også til at have bedre sociale kompetencer end monolinguale børn. Ved at være i et tosproget miljø og tilegne sig to eller flere sprog, skal barnet i højere grad ikke kun være opmærksomme på det talte, men også på den sociale kontekst og tage det med i vurderingen af indholdet i det talte. De medtager altså en række nonverbale clues i afkodningen, der kommer dem til gavn i sociale relationer senere i livet. med

Opmærksomheden på alle disse fordele er som nævnt i indledningen relativ ny. Før 1960erne blev det at være bilingual set som et decideret handicap hos børnene, fordi de skulle lære to sprog på en gang, hvilket tog tid og energi fra anden indlæring.

Det har heldigvis vist sig ikke at være sandt, og vi glæder os til at komme i gang med at undervise bilingual og lade børnene høste fordelene både de kognitive, men i høj grad også de sociale og integrationsmæssige fordele.