Skrevet af Lisbeth Qvortrup, skoleleder, 24.03.14

”Har I oplevet en øget søgning pga. inklusion?”

– spurgte en journalist, der ringede til mig.

Da jeg bad hende præcisere sit spørgsmål viste det sig, at hun var optaget af historien fra Vordingborg, hvor der efter sigende er en massiv flugt fra folkeskolen til privatskolerne. fordi forældrene giver udtryk for, at de oplever, at inklusionen ødelægger folkeskolen.

Journalisten var nysgerrig efter om det samme gør sig gældende i Århus.

Det måtte jeg afvise. Det har vi ikke oplevet, men spørgsmålet gav mig anledning til at fortælle journalisten, at hvis forældrene søger Kochs Skole, for at undgå inklusion, så er de gået forkert i byen.

I modsætning til, hvad mange gerne vil skyde de frie skoler i skoene, så løfter vi det sociale ansvar og har mange børn, der har brug for særlig støtte.

Alle børn har særlige behov. Det handler ikke om, hvordan vi rummer de lidt skæve børn, det handler om, hvordan vi indretter skolen til alle de børn, vi har.

Vi besluttede os sidste år for at sætte fokus på inklusion både pædagogisk og økonomisk.

En del lærere har været på kursus for at øge deres kvalifikationer på det område. Alle vores pædagogiske dage sidste år handlede om inklusion  i erkendelsen af, at der er tale om en grundlæggende måde at tænke børn og pædagogik, og det derfor er hele skolen, der skal have et kompetenceløft.

Vi har desuden inddraget bestyrelsen for sammen med dem at finde ud af, hvordan forældrene kan hjælpe med til at inklusionen skal lykkes. Forældrenes indstilling er vigtig for inklusionen.

Jeg synes, vi er nået et stykke vej allerede.

Vores indsats har præget den måde, vi taler om børnene, og det har påvirket den måde lærerne ser de udfordringer, der er i klasserne. Vi bruger færre ressourcer på at undervise enkelte børn udenfor klassen og flere ressourcer på to lærere i klassen.

Jeg oplever forældre, der giver udtryk for, at de kan mærke en positiv forskel i klasserne.

Inklusion er bestemt ikke uproblematisk hos os. Det er til stadighed en udfordring at lave skole for så mangfoldig en elevgruppe, som vi har. VI oplever også lærere, der synes det er svært, vi oplever forældre, der problematiserer inklusionstanken, og vi støder også ind imellem på børn, som vi i samarbejde med PPR og forældre må konstatere, at vi ikke kan være en god skole for. Han eller hun vil føle sig mere inkluderet i en specialklasse.

Men at der er tilfælde, hvor inklusion ikke er nemt, er jo ikke ensbetydende med, at ideen skal droppes.

Vi tror på, det er den rigtige måde at tænke på og det stemmer helt overens med vores værdigrundlag, derfor kæmper vi videre og er klar til igen i år at afsætte midler til at gøre os endnu bedre til at løse opgaven.

Jeg synes det er forstemmende at se, at det meste af det, medierne skriver om inklusion, drejer sig at give hinanden skylden for, at det er svært.

Folkeskolen, der ikke magter opgaven, lærerne, der ikke er uddannede, privatskolerne, der skubber problemet over til folkeskolerne, forældrene, der ikke er klar til at bakke op og se ud over deres eget barn, politikkerne der bare er ude på at spare penge osv.

Der er muligvis noget rigtigt i nogle af påstandene, men tingene bliver sjældent bedre af at søge bekræftelse i, at der er noget galt.

Men i stedet prøve at pege på de gode intentioner, som både politikere, folkeskoler, privatskoler, lærere og forældre helt sikkert også har og se om det ikke tilsammen kan trække os i en anden retning, til gavn for alle børn i skolen; -både i folkeskolen og i de frie skoler.