Mit navn er Jens Degn, jeg er 45 år og bosiddende i Malling syd for Århus, hvor jeg bor sammen med min kone Gitte og vores to børn Anne på 19 år og Asger på 16 år.

I år 2000 blev jeg uddannet som skolelærer fra Århus Dag og Aftenseminarium, og arbejdede herefter som skolelærer i knap 9 år på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg, hvor jeg bl.a. bestred posten som lærerrådsformand gennem fire år.

I 2009 sagde jeg mit job op, for at studere pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, en kandidatuddannelse som jeg færdiggjorde i foråret 2012.

Jeg har siden august 2012 fungeret som viceskoleleder på Skt. Knuds Skole i Århus, herunder også en kortere periode som konstitueret skoleleder i foråret 2014.

Efter syv år som viceskoleleder, har jeg nu mod på at søge nye udfordringer sammen med alle jer der er tilknyttet N. Kochs Skole. Jeg ser på alle måder frem til at lære jer bedre at kende, og være med til at sætte mit præg på N. Koch Skole fremadrettet.

Glæder mig til at se og møde jer alle den 1. april.

Med venlig hilsen

Jens Degn