Summer Camp på Kochs Skole er blevet en tradition og er et unikt sommerferietilbud til alle børn fra 1.-6. klasse, der har lyst til at kaste sig ud i noget spændende og anderledes.

Unikt sommerferietilbud

Kochs Skoles Summer Camp er et tilbud for ALLE børn fra 1.-6. klasse. Du behøver altså ikke at være elev på Kochs Skole i forvejen og du behøver ikke at kunne tale dansk. Vi byder særligt børn af forældre som arbejder eller studerer i Danmark velkomne. Alt foregår på engelsk, og deltagerne har mulighed for at vælge mellem fire forskellige workshops: Drama, Sports, Art og Cookery Class.

Ugen byder på Workshops, udflugter, en ‘outdoor BBQ’ og et ‘Summer Party’, hvor forældrene er inviterede til at overvære ugens produktioner og teaterforestilling.

Lærerne har enten engelsk som modersmål eller har tilbragt en del af deres opvækst i engelsktalende lande, og de er yderst kompetente inden for deres felt.

En uge på Summer Camp er med til at løfte børnenes engelskkundskaber og give dem en større sproglig sikkerhed og tro på sig selv, og de får en enestående chance for at tale med børn fra andre lande.

Man vokser sig lidt større på Kochs Skoles Summer Camp.